Opskrift på chokoladekage med nødder

Kilde: Gorm og Henriette Frederiksen   Odense N

Denne nemme kage er lækker og fyldt med chokolade – og med fire forskellige slags nødder har den også lidt bid og knas.

Chokoladekage med marcipan og nødder

Opskrift til ca. 8 personer

Det skal du bruge:

marcipan 100 g

æg 3 stk., store

vaniljestang ½ stk., god

sukker 125 g

mælk 1 dl

mel 125 g

kakaopulver 25 g

bagepulver 1 tsk.

pistaciekerner 25 g

hasselnødder 35 g, ristede, afhindede og finthakkede

mandler 25 g, ristede, afhindede og knuste

valnødder 25 g

mørk chokolade 60 g, grofthakket

smør 125 g

Sådan gør du:

  1. Varm ovnen til 180°.
  2. Skær marcipanen i små stykker, kom dem i en skål. Rør æggene i marcipanen, lidt ad gangen, for at få den til at binde og blive glat.
  3. Skrab kornene fra vaniljestangen, og kom dem i marcipanblandingen sammen med sukker og mælk lidt efter lidt.
  4. Sigt mel, kakao og bagepulver sammen, kom det i dejen, og tilsæt alle nødderne og chokoladen.
  5. Vend til sidst det smeltede, afkølede smør i.
  6. Kom dejen i en smurt sandkageform, og bag den i ca. 45 minutter.