Tips til bagning af Rugbrød

Homecooking.dk har modtaget en del tips & Tricks vedrørende bagning af rugbrød.rugbrød logo

Som alle ved så kan bagning af rugbrød godt være lidt af en prøvelse og derfor bad vi sidste år vore besøgende om råd, rigtig mange har igennem årene samlet råd og vejledning via nettet samt i diverse bøger, en del af disse tips og tricks har de så sendt ind til Homecooking.dk så vi kunne dele dem med jer, vi takker mange gange for at i ville dele med andre.

Homecooking.dk tager intet ansvar for det indsendte og anvendelse af nedenstående er på eget ansvar.

Homecooking.dk har (for at tjekke troværdigheden af indsendte materiale)fundet mange af de indsendte råd andre steder på nettet, derfor tyder det på at indsenderne ligeså har fundet disse råd nyttige 

 

Pas på med væden

En af de klassiske fejl er, når man udbløder rugkerner. Det er svært at forudsige, hvor meget væde kernerne optager, og hvis man hælder for meget ved, kan man ikke komme af med det ved bagningen. Det gør brødet klægt, brug derfor knækkede rugkerner, da de ikke skal blødes op i forvejen og derfor er noget lettere at have med at gøre.

Lad rugbrødet hvile

Det kan være fristende at skære en skive af dit nybagte rugbrød, når det kommer ud af ovnen. Men rugbrød bliver bedst, hvis det får lov at hvile, tag derfor det færdigbagte rugbrød ud af formen og lad det derefter stå natten over i den slukkede ovn. På den måde får brødet lov at falde til ro, samtidig med at det får en sprød skorpe.

Der er forskel på ovne

Rugbrød er meget levende i forhold til andet bagværk, så derfor skal du holde øje med det, når du bager det. Ovnes varmeevne og -fordeling er forskellig, så det kan godt træffe, at et rugbrød skal bage længere eller kortere tid i en ovn end i en anden.

Lidt hvedemel gør det lettere

Jo mere hvedemel, du putter i dit rugbrød, jo lettere er det at arbejde med. 

Et lille trick er at spæde din surdej op med en lille smule hvedemel, dagen før du skal bage. Sukkerstofferne i melet hjælper gæren i gang, så den er frisk og klar til bagning.

RUGBRØDET HYGGER SIG FOR LÆNGE

Du synes ikke helt rugbrødet er hævet nok, giver det lige en halv time mere på langs? Rugbrød skal ikke hæve op i hele formen, men fylde cirka 70 procent af formen (40 procent når dejen bliver lagt i). Lader du brødet hæve for længe kan det blive klæg i midten eller du opnår den klassiske løftede skorpe – hvor du lige kan tage toppen af rugbrødet, du ved. Dette sker på grund af at porrerne i glutenetværket når over spændingspunktet, de brister og kan derfor ikke holde på luften i dejen – rugbrødet  falder sammen.

SURDEJSMÆNGDEN ER IKKE TILPASSET

Surdej er levende og nogle dage er den mere “frisk”, andre dage mere syrlig. Så glem opskriften og følg din surdejs lyster. Lidt mere surdej når den er frisk, lidt mindre når den er sur. Dette er nødvendigt at vurdere gang til gang, da surdejen har afgørende betydning for brødets struktur idet, at den hæmmer aktiviteten af de stivelsesnedbrydende enzymer.

DIT RUGMEL ER “VÅDT”

Nogle år er høsten af rugmel mere fugtig og melet vil derfor have brug for mere surhed i dejen, da enzymaktivitet i kornet er højere og den dermed nedbryder stivelsen hurtigere. Kom lidt ekstra surdej i, erstat lidt af vandet med kærnemælk eller udskift lidt fuldkornsmel med hvedemel. Syntes du brødet er for hårdt/tungt, så er det også hvedemelet som gør det mere elastisk.

RUGBRØDET BLIVER OVER- ELLER UNDERBAGT

Stik et stegetermometer i dejen, omkring 96-98 grader (afhængig af fuldkornsmængde), så er brødet klar.

Generelle retningslinier for tilberedning af rugbrød ved brug af brødblandinger:

  • Rør dejen i rørkedel i minium 20 minutter ved middel hastighed, lad dejen stå i kedlen i ca. 5 minutter for at hvile og rør den så igen i ca. 5 minutter.
  • Dejen skal være god lind (som en grød)
  • Fyld formen 2/3 op med dej, lad brødet forhæve i ca. 50 minutter i lun temperatur. Gerne dækket til med plastposer eller køkkenfilm. Plast/film holder på frugten i brødet, mens et viskestykke bevirker at det udtørrer og brødet derved mister fugtighed.
  • Bag brødet ved ca. 250 gr. i 5 minutter, skru ned til ca. 180 gr. og brødet er færdig efter ca. 45 minutter.

Giv dit brød den smag du ønsker:

  • Istedet for vand kan der anvendes frugt juice eller anden saft med smag.
  • Der kan tilsættes op til 15 % af andre ingredienser, før der skal reguleres i opskriften.
  • Brug rester af grød, kogte madkorn eller ris i rugbrød, det øger fugtigheden i brødet og giver ofte en højere ernæringstæthed. Ris medvirker f.eks til at gøre brødet mere fedtfattigt.
  • Skab et stort udvalg af rugbrød, brug samme grunddej, del dejen og smag den til.
  • Varier pynten på toppen af brødet, brug f.eks. frøsymfoni, havregryn, spelt flager eller majsflager mm.

Vigtigt at indstille ovnen korrekt:

  • Alle ovne varmer forskelligt, derfor er det vigtigt visuelt at holde øje med sine rugbrød.
  • Rugbrød skal have en centrumtemperatur på 95 gr. for at være perfekt bagt indeni.

Hold dit brød frisk længe:

  • Så snart rugbrødet er bagt, bør det tages ud af formen, så dampen kan kommer af brødet.
  • Lad brødet hvile i ca. 5 minutter, pak herefter det varme brød tæt ind i køkkenfilm. Dette giver en perfekt skærbar skrope.
  • Vent gerne en dag med at skære rugbrød op, så brødet har nået at sætte sig.

Hvis rugbrødet ikke bliver som forventet:

  • Løs skrope, der skiller fra brødet: ofte er der tilsat for meget vand. Prøv at regulere mængden af vand.
  • Hvis brødet ikke hæver op: vandet kan være for koldt, derfor er gær og surdej ikke er blevet gjort aktivt, eller brødet kan have stået for koldt eller i træk.

Solsikkekerner i bunden af rugbrødsformen:

Når du er klar til at putte rugbrødsdejen i en formen, så pensl formen lige forinden med lidt vand og drys den med solsikkekerner. Læg herefter dejen i formen. Det smarte er jo, at kernerne sprødrister sig ind i rugbrødet og giver den lækreste smag og overflade på brødet.

Pak brødet ind i et fugtigt klæde og en plasticpose under afkøling:

Pak det straks ind i et fugtigt viskestykke og herefter straks ind i en plasticpose, som lukkes tæt.

Som drys på toppen af dit rugbrød kan du bruge solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø eller ingenting? Du bestemmer. Pensl gerne med vand/tykmælk/kærnemælk, for at få kernerne til at hænge fast.

Her finder du mange flere tips vedrørende bagning.

Følg opskriften:hos bageren

Det er vigtigt, at man følger opskriften nøje, når man bager. For lidt mel gør dejen klæbrig, for meget gør brødet hårdt.

Mål melet ”luftigt” i et målebæger – dvs. uden at ryste det sammen – eller vej det. Det er bedst at tilsætte næsten alt

melet på én gang. Så er der brug for mindre mel til at binde væsken, og dejen bliver hurtigere håndterbar. Glem ikke

at gemme lidt mel, til når du skal i gang med at forme dejen.
Brug mindre gær: Det er ikke nødvendigt at bruge meget gær! Giv til gengæld dejen en længere hævetid. Herved undgår

man, at brødet kommer til at smage af gær. Ligeledes undgår man de mange enzymer, som gær indeholder, og som i

bund og grund ikke er sunde.

Opløsning af gæren:

Gær skal opløses i væske, der er omkring 37° C. Dette giver   det bedste resultat. Bliver væsken varmere, dør gæren, og brødet vil ikke hæve optimalt.

Tørgær:

Andvendes tørgær skal vandet være mellem 40 og 50° C.

Drop mælken:

Mælk bevirker, at brøddejen strammer sammen og bliver kompakt. Brødet bliver mindre og krummen bliver mere grå. Undgå mælk i brød og boller og brug vand i stedet. Bruger man vand i stedet, får brødet en bedre volume og en lysere krumme.

Hvedekerner og grøntsager:

Knækkede hvedekerner, hele hvedekerner eller grøntsager, der ofte anvendes i bagning af grovbrød, bør koges eller sættes i blød, før de kan anvendes. Kernerne og grøntsagerne mister herved deres umiddelbare hårdhed og brødet tilføres saft og kraft.

Olien i til sidst:

Tilsæt først olien, efter at de øvrige ingredienser er blandet sammen – også efter, at melet er tilsat. Dejen vil herved hæve bedre! Dette skyldes, at gluten skal være dannet i dejen, hvilket først kan ske efter, at melet er tilsat. Herefter smører olien glutenstrengene, hvorfor dejen vil hæve bedre.

Lang hævetid:

Jo længere dejen hæver, jo mere luftig bliver det færdige brød. Hvis det viser sig, at dejen falder sammen igen, så kan man lade den hæve endnu engang ved at komme lidt mere mel i. Det er nemlig i hævetiden, at smagen udvikler sig – så giv den hellere for lang end for kort tid.

Et knips sukker i brøddejen får gæret til at arbejde bedre, og brødet vil hæve flot.

Lad dejen hæve natten over:

Lav dejen aftenen før og lad den stå og hæve natten over på køkkenbordet. Herved opnås også den lange hævetid, som anvendelse af mindre gær kræver.

Koldhævning:

Dejen – især rugbrødsdej – kan også hæve i køleskabet natten over. Det kaldes en koldhævning, hvilket betyder, at man udvikler smagen i melet. Det giver en mere bred og fyldig smag. Man skal dog huske at tage dejen ud af køleskabet og lade den stå og hæve lidt ved stuetemperatur, så den får varmen, og derefter bage den i ovnen.

Idé til koldhævning:

Efter man har lavet sin dej, kan man smøre sin grøntsagsskuffe fra køleskabet med olie og putte dejen heri. Herefter stilles grøntsagsskuffen tilbage i køleskabet, hvor man lader den stå natten over. Næste morgen kan dejen hældes direkte ud på bordet, der er drysset med mel. Det er nu let at hugge dejen ud i stykker, som sættes over på en bageplade.

Pas på dejen:

Vær varsom med dejen, ligesom med et lille barn. Den skal ikke udsættes for ujævn temperatur eller træk.

Placering:

Boller bør bages midt i ovnen.

Bagesten:

Bagesten er gode til brødbagning. Herved opnås en rund bund, som i gamle dage.

Fin og sprød skorpe:

Meget lidt fedt i dejen giver en fin sprød skorpe. Jo mere fedt der er i dejen, jo blødere bliver skorpen. 10 gram fedt pr. kg. mel er tilstrækkeligt for at opnå en fin sprød skorpe. Ønskes en mere hård eller sprød skorpe skal fedtmængden reduceres. Ønsker man omvendt en blødere skorpe skal fedtmængden øges. En forholdsvis stor fedtmængde afstiver dejen, hvorfor skorpen bliver blød, hvilket kendes fra theboller.

Damp:

Damp er godt, hvis man ønsker en sprød skorpe. Damp i ovnen kan dannes ved at hælde en kop vand ned i en bradepande, der er placeret i bunden af ovnen efter at dejen er placeret i ovnen. Dampen bevirker desuden, at skorpen bliver mere blank. Alternativt kan man sprøjte vand ind i ovnen under bagningen. Eller sætte en skål med vand ind i ovnen under hele bagningen. Denne metode er især fordelagtig, hvis man anvender en varmluftsovn. Efter brødet er taget ud af ovnen, bør det afkøle utildækket på en rist.

Blød skorpe:

Ønsker man at brødet skal få en blød skorpe, skal man tildække brødet med et viskestykke under afkølningen.
Opbevaring af brødet: Opbevar brødet ved rumtemperatur i en plastikpose – aldrig i køleskab. Mellem 0 og 15° C efterlader stivelsen det vand, som er blevet optaget under gæringen, og brødet bliver tørt. Hvis du gerne vil gemme brødet i længere tid, er det bedre at fryse det ned.

Brød der smuldrer:

Hvis brødet smuldrer, skyldes det, at det indeholder for meget groft mel, for lidt fedt eller har hævet for længe på bradepanden.

Brød der sprækker:

Hvis brødet sprækker er det fordi, det har hævet for lidt, det indeholder for meget mel, eller ovnen var for varm.

Undgå at brødet sprækker:

Hvis man vil undgå, at brødet sprækkker i siderne, kan man lave et par snit i brødets overside. Snittene skal først laves, efter at dejen er færdighævet.

Brød der hæver i bredden:

Hvis brødet hæver i bredden i stedet for højden, kan det enten skyldes, at hævepladsen var for varm, eller at dejen indeholdt for lidt mel.

Flutes:

Det kan være svært at forme flutes helt runde. Når en bager laver flutes, anvender han en bølgeformet bageplade, der hjælper til at flutene bliver helt runde. Denne bølgeplade kan man efterligne med et viskestykke. Man drysser et viskestykke med mel, former et flute og lægger det på viskestykket. Herefter laver man en fold i viskestykket, lægger det næste flute ved siden af, laver en fold mere osv. Her lader man flutene hæve. Herved bliver glutenstrukturen i flutene opadstående, og de får den helt rigtige form. Efterfølgende placeres flutene på en varm bageplade og bages i ovnen. Til flutes kan en bagetemperatur på 230° C anbefales. Ligeledes er det godt i denne sammenhæng at anvende damp.

 

Tips vedrørende bagning

Stuetemperatur: 

Når man bager kage er det vigtigt, at ALLE ingredienserne har stuetempeartur.termometer

Mange begår den fejl at tage æggene ud af køleskabet og blande dem i dejen straks.

Dette ødelægger dejen, og kagen bliver af en ringere kvalitet.

 

 

Luftig kage:

Jo mere kagedejen røres, efter at melet er tilsat, jo mere luftig en konsistens får kagen.luftig kage

 

 

 

God rouladedej:

Ved bagning af roulader, kan man med fordel tilsætte dejen et knips salt.god rouladedej

Rouladedejen bliver herved lettere at rulle ud, og kagen sprækker ikke så let.

 

 

Bagning med chokolade:

Bager man med chokolade, er det en god idé også at anvende vaniljebagning med chokolade.

Dette skyldes, at vaniljen fremhæver chokoladen og giver en bedre smag.

Vanilje er en smagsforstærker for chokoladen.

Hvis man ikke bruger vanilje sammen med chokolade, svarer det til at koge kartofler uden salt.

 

 

Brug rigtige vaniljestænger:

Rigtige vaniljestænger afgiver en mere ren vaniljesmag.rigtige vanillastænger

Ligeledes forstærker rigtig vanilje chokoladens smag bedre end vaniljesukker.

 

 

Anvend kvalitetschokolade:

Herved fås den bedste chokoladesmag.kvalitets chokolade

 

 

 

 

Kakao i dejen:

Hvis du skal have kakao i dejen, er det bedst at sigte den ned.kakao i dejen

Ellers kommer der let små klumper, der ikke opløser sig.
 

 

 

 

Undgå vandbad:

Det anbefales ofte, at man laver en varm/kold-piskning over vandbad, når man laver lagkagebunde og roulader.undgå vandbad

Dette kan undgås, hvis man I stedet varmer sukkeret op i ovnen, inden det piskes i æggemassen.

Dette er meget lettere end end at lave et vandbad.

 

 

Placering i ovnen:

Midt i ovnen bages bagepulverbrød, muffins, roulade og småkager.placering i ovn

 

 

 

Afkølning af småkager:

Når man bager småkager, bør de bagte småkager tages af bagepladen og derefter afkøle på en bagerist.afkøling småkager

På den måde undgår man, at småkagerne absorberer restvarmen fra bagepladen og således bager videre.

 

 

 

Afkøling af lagkage- og rouladebunde:

Efter at lagkage- og rouladebundene er taget ud af ovnen, drysses de med rasp eller sukker,afkøling lagkage

lægges oven på hinanden og dækkes til. På denne måde får man dejlige bløde bunde uden tør overflade.

Grunden til, at man bør drysse med rasp eller sukker, er for at undgå, at bundene klistrer sammen.

 

Opbevaring af småkager:

Småkager bør opbevares køligt og tørt. Opbevar ikke småkagerne i køleskab, da de vil absorbere fugt.opbevaring småkager

Småkager med stærk eller speciel aroma skal pakkes og opbevares for sig.

Sprøde og bløde småkager må ikke opbevares i samme kagedåse, da de sprøde småkager ellers bliver bløde.

Hvis der er fyld eller glasur på småkagerne, skal der altid lægges et stykke bage- eller permanentpapir mellem lagene.

Småkager med æggehvide skal altid afkøles helt, inden de puttes i en kagedåse med tætsluttende låg.

Undgå enhver form for fugt, da de ellers bliver bløde. Skulle det ske, kan småkagerne igen bages ca. 3-5 minutter på en bageplade.

Sprøde småkager:

For at sikre, at småkagerne forbliver sprøde, skal de opbevares i en lufttæt kagedåse med tætsluttende låg.lufttæt dåse

Læg et stykke alufolie mellem kagedåsen og låget, så det slutter helt tæt.

For at småkagerne kan holde sig tørre og sprøde i kagedåsen, kan du lægge et par sukkerknalder i – de trækker eventuel fugt til sig.

 

 

Bløde småkager:

Ønsker man bløde småkager, bør man afkøle småkagerne og derefter lægge dem i en kagedåse,blød småkage

hvorpå låget lægges løst i ca. 2 dage. Derefter lukkes låget helt i. På denne måde forbliver småkagerne bløde.

 

 

Servering af kage:

Skal kagen serveres på fad, er det en god idé at putte en lille klat sirup midt på serveringsfadet under kagen.servering kage

Så glider den ikke frem og tilbage, når du skal skære i den.

Fakta om bagning
Når man bager, er der en lang række fagudtryk, man bør have styr på.

Dette letter læsningen og forståelsen af opskrifterne, ligesom det øger forudsætningen for et godt resultat.
Fordej
Det er lidt det samme som en surdej – bare baseret på en hvededej –fordej

og så bruges det for udviklingen af aromastoffer til brødet.

Af bagetekniske grunde bruges det ikke som en surdej.

Fordeje består typisk af en anelse bagegær, vand og mel i en

lind konsistens som syrner og hæver til næste dag,

hvor den tilsættes dejen.

Surdej
Et begreb man anvender ved rugbrød, hvor det bageteknisk er en nødvendighed pga.

uønsket enzymatisk aktivitet ved normalt pH. Sænkning af pH kan gøres ved hjælp af en surdej.surdej

Herved opnår man en blanding af rugmel og vand, hvori der spontant er udviklet mælkesyrebakterier

og eddikesyrebakterier i det rigtige forhold (80%/20%) plus en anelse vildgær.

Surdejen vil ligeledes nu indeholde tilstrækkelig med syre (såkaldte syregrader) til at syrne rugbrødet,

uden at det bliver for surt. Som det ses af ovenstående, er der mange ting, der skal passe sammen,

hvorfor denne proces er svær at styre derhjemme.

Til gengæld opnår man en helt speciel smag i rugbrødet hver gang.

I normale opskrifter til surdeje i hjemmet tilsætter man kærnemælk til rugmelet for at udvikle

mælkesyrebakterier. Yderligere tilsættes en anelse bagegær for at sikre gærtypen.

Man kan også bruge ren syre, f.eks. i form af kærnemælk i opskriften, så slipper man for at skulle tænke på surdej.

Alternativt kan man købe en færdig rugbrødsblanding, hvor surdejen er fremstillet under

kontrollerede former og efterfølgende tørret og tilsat i rugbrødsblandingen i en mængde, der passer til mængden

af rugprodukter. I begge tilfælde skal man selvfølgelig tilsætte bagegær.

Æltning
Æltning er vigtigt – især når man bager hvedebrød. Det skyldes, at man i hvedebrød udnytteræltning

det faktum, at proteinstofferne i forbindelse med vand og bearbejdning omdannes til gluten.

Gluten er det netværk, der giver den luftige struktur i brødet i forbindelse med den udviklede

kulsyre fra gæren. Da dannelsen af gluten først begynder efter tilsætning og bearbejdning

(æltning) af dejen, er det selvfølgelig vigtig, at man sørger for at ælte dejen godt inden hviletid.

Generelt er det sådan, at jo bedre mel man har, jo længere tid skal dejen æltes.

Hvor godt melet er afhænger af, hvor højt proteinindholdet er samt kvaliteten af disse proteiner.

Sidstnævnte er noget, der måles vha. en såkaldt sedimentationstest. Skulle man komme til at overælte en dej,

typisk noget der kan ske ved mel af en dårlig kvalitet, vil dejen begynde at blive mere klistret i det og efterbløde på bordet.

Rugbrød skal ikke æltes på samme måde som hvedebrød. Her er der mere tale om, at man skal opnå en ensartet fordeling af ingredienserne.

Hævning
Hævning – også kaldet ligge- og/eller hviletid – er både det tidsrum som brødet ligger i –

inden det formes til f.eks. franskbrød – og den tid som det efterfølgende ligger/hviler –hævning

også kaldet efterhævning. I disse tidsrum sker der det, at gæren omdanner sukker til kulsyre,

alkohol og aromastoffer. Alkoholen er i denne forbindelse ikke en vigtig ting. Det er derimod kulsyren –

som jo er en luftart der får brødet til at hæve – samt aromastofferne, der giver brødet smag.

Derfor er det vigtig, at brødet får en lang hævetid; specielt ved koldhævning o.l.,

hvor man udnytter det faktum, at der dannes aromastoffer under hævetiden.

Afhængig af hvilken brødtype man fremstiller, kan hævetiden variere i længde.

Skorpe
Den rigtige skorpe til det rigtige brød. Afhængig af brødtype ønsker man jo en blød lækker skorpe,skorpe

en kraftig rustik skorpe o.l. Generelt kan man sige, at tilsætning af mælk i stedet for vand giver

en blødere og lidt mørkere skorpe.

Start med at klargøre grøntsagerne. Om nødvendigt, skær dem i passende, ens størrelse.

 

Sådan blancherer du
Blanchering er et lynhurtigt opkog, som bevarer grøntsagernes sprødhed og farve.Blacher

Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Det skal bulderkoge.

Sænk grøntsagerne ned, så de er helt dækket af vand.

Når vandet koger igen, tages grøntsagerne op. Hæld vandet fra.

Hæld iskoldt vand over grøntsagerne og lad dem dryppe af i en sigte eller på et rent viskestykke.

Tip
Blanchering er velegnet, når du vil have ekstra bid, eller når du vil fryse grøntsagerne ned.

 

Sådan sauterer du
Sautering er en hurtig stegning,sautering

hvor grøntsagerne kun tager lidt farve og holder på sprødhed, saft og bid.

Varm en pande eller wok op. Tilsæt olie. Når olien er varm, sauterer du grøntsagerne.

Hold dem i bevægelse hele tiden, så de bliver gyldne, ikke brune.

Tip
Mange grøntsager? Sautér i flere hold. Du kan bruge smør i stedet for olie.

 

Sådan griller du
Tænd grillen og vent til kullene er klar, det vil sige grå, orangeglødende og uden røg.grilning

Pensl grøntsagerne med lidt olie, så de ikke hænger fast på grillen.

Rør gerne olien med finthakket frisk timian, estragon eller oregano for mere smag.

Det går stærkt med grøntsager på grillen, så hold godt øje med dem.

Rodfrugter har brug for længere tid end vandholdige grøntsager som tomat og squash.

 

 

 

 

 

Sådan damper du
Damp er en tilberedningsmetode, som holder på vitaminer og smag.dampning

Hæld et par centimeter vand i en gryde. Bring vandet i kog.

Placér grøntsagerne i en dampindsats eller si og sænk den ned i gryden over det kogende vand.

Læg låg på. Damp grøntsagerne under låg til de er al dente. Mærk evt. efter med en gaffel.

Tip
Grøntsager, som du normalt koger, kan med fordel dampes.

 

Sådan koger du
Fyld en gryde af passende størrelse med ca. en tredjedel vand.kogning

Bring vandet i kog og tilsæt en teskefuld salt og eventuelt et par dråber olivenolie eller en lille klat smør.

Tilsæt grøntsagerne og lad dem simre under låg til de er al dente, dvs. let møre med bid.

Grøntsagerne behøver ikke være dækket helt. Mærk efter med en gaffel. Slipper den, er grøntsagerne klar.

Tip
Jo mindre vand, jo mere smag og jo flere vitaminer bevares. Men pas på gryden ikke koger tør.

 

 

Sådan steger du
Varm en stor pande godt op. Tilsæt olie.stegning

Tilsæt grøntsagerne når olien er varm.

For at de kan få den flotte brune stegeflade, har de brug for varme.

Undlad derfor at skubbe dem rundt i starten.

Tip
Steg i flere hold. Fylder du panden op, kan varmen ikke følge med, og grøntsagerne koger snarere end steger.