Krydderier der går godt til oksekød

 

Enebær & Laurbærblade

Prøv kræfter med denne kombination, som giver et godt fundament i den kraftige efterårsgryde. Enebær giver en lakridsagtig, dyb smag, og laurbærblade tilfører en stabil og aromatisk base at bygge videre på. Tilsæt krydderierne tidligt, så de får god tid til at præge smagen.

Chili & Kakao

Chili og kakao passer perfekt til gryden med skært- eller hakket oksekød. Den kraftige og krydrede duo bliver kun bedre, jo længere tid den får. Brun kødet og tilsæt krydderier, løg, hvidløg og flåede tomater. Lad herefter retten simre længe – og lav den gerne en dags tid inden servering - for at give smagen mest mulig kraft.

Kanel & Nellike

Krydderierne, som typisk henleder tankerne på den hyggelige juletid, giver et marokkansk pift, når de kombineres med den kraftige smag af oksekød. Bryd gerne den kraftfulde smag med mild couscous og en yoghurtsauce med friskhakket mynte.