Andebryst med appelsinsalat og tranebærsovs

 
Andebryst med appelsinsalat og tranebærsovs
4 Pers. Kilde : Henning Jensen   Slagelse
2 stk. Andebryst 
5 tsk. Havsalt
1 L. Vand
4 stk. Appelsin
12 stk. Tørret daddel
2 Kg Små kartofler med skræl
2 dl. Sød tranebærsaft
4 spsk. Majsmel 
0,5 tsk. Madkulør

Fremgangsmåde

Læg andebrysterne i koldt vand og salt det godt. Kog op og skum af, når det koger. Kog andebrysterne ca. 10 minutter pr. 100 g.
Rengør kartoflerne, og kog dem.
Skræl appelsinerne så også de hvide hinder er væk, skær i fine skiver på tværs af bådene og kom dem i en skål. Pynt med hakkede dadler.
Tag 2 dl. af kogelagen fra andebrysterne og bring den i kog. Kom 2 dl. tranebærsaft i og kog op. Udrør maizena i koldt vand, jævn retten, og justér farven med madkulør.
Pensl andebrystet med lidt andefedt fra kogelagen og grill 5-10 minutter, indtil skindet er sprødt.
Serverer andebrystet i skiver med kartofler, appelsinsalat og tranebærsovs til.

Tip

Køb en dobbelt andebryststeg, den bliver mere saftig  - andebryststege fås op til 1,5 kg.
Hvis du vil spare mere på fedtet, skal du ikke spise skindet, og sovsen kan tilberedes med sukkerfri saft og andebouillon.