Tournedos af oksemørbrad med rødløgskompot og sellerifrites
Antal:  4

Ingredienser:

En oksemørbrad i MesterKvalitet
8  skiver letrøget bacon
   olivenolie
   salt
   peber

2  stk. rødløg i skiver fra top til bund
   saften af 2 appelsiner
1  dl. Madeira
50  g. smør.
250  g. svampe gerne kantareller eller Carl Johan svampe
1  stor knoldselleri

Tag mørbraden ud af køleskabet og indpakningen en lille halv time før tilberedning. Af mørbraden udskæres 8 bøffer a ca. 100 g, der omvikles med letrøget bacon. Bøfferne brunes ved kraftig varme og krydres med salt og peber. Lægges i et ovnfast fad og steges færdig i ovnen ved 200° C i ca. 8 min. Løgkompot
Løgene sauteres i lidt olivenolie uden at tage farve, og der tilsættes appelsinsaft og Madeira. Saucen koges ned til ca. halvdelen og piskes med smør. Smag til med salt og peber. Ristede svampe Svampene renses og ristes på en varm pande i lidt olivenolie.

Sellerifrites
Knoldsellerien skrælles og skæres i papirtynde skiver på enten en pålægsmaskine eller et råkostjern. Varm 2 dl vegetabilsk olie op og steg selleriskiverne i få minutter, til de er lysebrune og sprøde. Steg eventuelt ad flere omgange, så olien forbliver varm. Drys straks med groft salt.

Kødet anrettes på svampene med rødløgskompot og pyntes med sellerien.