Bison bøf med kogt æg serveret med sennepssauce

Bison bøf Med kogt æg, serveret med sennepssauce
4 personer

Ingredienser:
750 g hakket
Bison småkød
4 små æg á ca. 50 g
40 g smør

Sauce:
1 dl pilsner øl
3 dl piskefløde
3 spsk groft sennep
50 g syltede små agurker
1 lille løg
25 g smør
Persille

Æggene lægges i kogende vand i ca. 6 min., hvorefter de straks afkøles under
koldt vand. Det hakkede Bison kød krydres med salt og peber. Del kødet i fire
portioner, der hver formes til en lille kugle. Bank kuglerne forsigtigt ud på et spækbrædt
og læg et kogt, pillet æg i midten. Pak kødet omkring ægget. Steg Bison bøfferne
i smør ved svag varme i 4-5 min. på hver side.
Sauce:
Løget skæres i skiver og sauteres i en gryde. Tilsæt øl og lad det koge ind, til
det næsten er væk. Tilsæt piskefløde og lad det koge yderligere 2 min. Saucen
monteres med sennep og smør og smages til med salt og peber.Bison bøfferne
anrettes med skiver af syltet agurk og lidt bredbladet persille og f.eks. stegte kartofler.
Retten kan tilberedes uden brug af æg. I så tilfælde deles kødet i 8 portioner
og formes som almindelige hakkebøffer