Noget om julens traditioner
Julen er tusinder af års traditioner og tro i skøn forening.
Den jul vi kender og fejrer i dag, er langsomt opstået af hedenske,
nordiske og kristne skikke og overbevisninger.
Julen er et utal af traditioner, der varierer fra familie til familie,
men alle tager deres udgangspunkt i den jul vi kender fra historier,
bøger og gamle sagn.
Peters Jul, er julen i 1800 tallet. Juletræet, gåsen, gaverne, og
samværet med familien, var dengang som nu omdrejningspunktet.
Glæden findes i genkendelsen. I traditioner der holdes i hævd i et
kys under misteltenen, i dansen om træet, når der trækkes gåsekrog
ved bordet eller når bedstemor fortæller

Læs her om mange af de traditioner vi forbinder med julen.
Er julebukken mad til fuglene eller i virkeligheden en spøgefugl
der laver sjov i julestuen? Har den fromme og underskønne
Santa Lucia noget som helst til fælles med den hornede gud, Lucifer?
Og hvem er juleneget i virkeligheden tiltænkt?

Her er et par stykker af de traditioner vi fejre

Kalenderlyset

I 1930´erne var der mange der købte et stort lys, som de så selv
indrettede som kalenderlys.
I bogen "Små Fester, glade gæster" fra 1935 beskriver Lis Byrdal skikken.
En ide til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tusch cirkler,
som man kan lægge farver imellem, hvis man vil.
Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned - hele tiden
til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul og træet tændes.
I 1942 begynder Asp Holmblad at lave kalenderlys eller datolys, som de også kaldes.



Julenissens historie

Ingen jul uden julenisser! Men nissen har ikke altid været en hyggelig og rar lille fyr. Det blev han først i 1836, da maleren Constantin Hansen "opfandt" julenissen

Første gang (så vidt vides) at vi hører om nisser lavet specielt til jul, og nisser der giver gaver, er ved danske kunstneres julefest i Rom, vinteren 1836. Festen blev holdt  i maleren Constantin Hansens lejlighed. Blandt gæsterne var Vilhelm Marstrand, Bertel Thorvaldsen og Bindesbøll. Værten Constantin Hansen havde lavet en udsmykning med papirklip som forestillede nisser i forskellige situationer. Nisser, der dansede om julegrøden, sloges med katten og nisser, der drog over Ponte Molle med julegaver for at holde jul i Rom.



Julekonfekt
For mange er den hjemmelavede julekonfekt ubestridt et af julens højdepunkter, både når herlighederne skal fremstilles, og når den siden skal fortæres. Tilberedningen af julens sødeste sager - konfekt og knas - er en beskæftigelse, der samler mange familier omkring bordet i december.
Det er dejlig måde at bruge ventetiden på, og så kan man benytte lejligheden til at lave en ekstra stor portion, der som en morderne form for julerente kan lægges i små glas med røde sløjfer omkring eller i anden fantasifuld indpakning og bruges til smågaver til hvem, der har gjort sig fortjent dertil.
Det bliver trillet kugler og lavet toppe, konfekt bliver lagt sammen af marcipan med nougat imellem, af tynde strimler kandiseret pomerans laves orangegrene ved at overtrække dem med chokolade, frugter kandiseres eller overtrækkes med marcipan og chokolade, dadler eller svesker udstenes og fyldes i stedet med mandler, marcipan eller andre lækkerier for til sidst at blive trillet i perlesukker. Alt medens børnenes mere eller mindre fantasifulde marcipanfigurer så småt tager form og farve.


Advent
Advent fra det 5. årh. fejret som en forberedelse til julen. Det er tiden fra og med 4. søndag inden til den 24. december. Kirkeåret begynder på den første søndag i advent. Adventus Domini betyder på latinsk Herrens komme, og det er netop denne man under advent skal forberede sig åndeligt på at modtage i Juleevangeliet.


Adventskransen
Adventskransen er kommet til Danmark via nordtyskland. Det var folk som havde rødder i Tyskland, som var bosat i Danmark som første gang hængte dem op i danske stue. Dette skete i begyndelsen af 1900-tallet. Traditionen bredte sig til Højskolerne. I 1920erne blev den fx indført på Askov. På dette tidspunkt var adventskransen meget almindelig i det sønderjyske, og man snakker her om en sønderjysk tradition.
Traditionen blev udbredt til hele landet omkring 1940, da blomsterforhandlere begyndte at sælge dem. De blev indført i mange hjem under besættelse, hvor man tog varmt imod en tradition med lys, i denne ellers så mørke tid.
Allerede i 1946 blev adventskransen afbilledet på julemærket, og dermed var adventskransen på meget kort tid blevet en rigsdansk tradition.


Gaver
Der er lige siden middelalderen blevet givet gaver i juletiden. Børnene har i århundrede fået fx julebag eller frugt af deres forældre ved juletid. Det er først i nyere tid at omfanget af gaver er steget voldsomt. Traditionen udviklede sig kraftigt samtidig med at juletræet blev mere udbredt, og var udbredt i det meste af landet i forrige århundrede. Det er også først efter 1800 at voksne er begyndt at give gaver til hinanden.


Julekalender
Den første danske julekalenderen blev produceret ad Chr. Olsens Kunstforlag i 1932-1933. Det var samtidig med at adventskalendere fra England blev importeret. Der var billeder af Julemanden, trommer, juletræer etc. bag lågerne. Lige før anden verdenskrig begyndte man at producere 3-D julekalendere, som forestillede nissetog, flyvemaskiner, og efter den første rumrejse også nisseraketter. Danmarks Radio begyndte i 1962 at producere Børnenes Julekalender. En ide man havde fra Sveriges Radio, som var startet allerede i 1957. I 1977 ændrede den navn til Børnenes Ulandskalender. Nu begyndte man også at sende i radio og fjernsyn.
Efter Anden Verdenskrig blev det også almindeligt med kalendergaver. Hvor børnene fik en lille gave hver af de 24 dage frem til juleaftensdag.


Julebuk
I gammel tid var julebukken en person, der optrådte forklædt som buk i julestuer og skræmte børn og lavede løjer.
I dag er julebukken en gedebuk lavet af halm og bruges som julepynt. Julebukken af halm stammer fra Sverige


Juleneg
Kornneg af havre, som hænges op til fuglene ved juletid. Traditionen går mindst et par hundrede år tilbage, hvor man på landet hang høstens sidste neg op, som tegn på julens komme.


Mandelgave
Gave til den, der juleaften finder en mandel i sin ris ala mande/rissengrød. I Danmark har man kendt til denne tradition siden det 16. årh.
Fundet af mandlen har altid været et lykkevarsel, og i dag symboliseres dette ved at man får en gave når man finder mandlen.


Mistelten
Traditionen stammer fra den keltiske folketro, hvor mistentenen værnede mod onde ånder, og det i 18. årh. i England opstod juleskikken at tillade en mand at kysse en kvinde, der befandt sig under en ophængt mistelten. Denne tradition kom til Danmark i slutningen af det 19. årh.