Svensk mørbrad med hasselback kartoffel

top til artikler

 Jane Kristoffersen    Lemvig                                                                4 pers.:                                                                              ?

 

svensk mørbrad med hasselback kartoffel

1 -2 mørbrad, afpudset (alt efter størrelse)

250 g friske champignon i skiver

2 porrer i ringe

2½ dl piskefløde (madlavningsfløde 7% kan bruges, mængden kan forøges med mælk – se # 1)

5 spsk. tomatketchup

1½ tsk. chilipulver (alt efter smag men kan også udelades)

1 rød peberfrugt

salt, friskkværnet peber

Skær mørbraden i bøffer à ca. 1-1½ cm. tykkelse. Bank dem flade med håndroden.

Brun dem hurtigt på en pande i lidt margarine og krydr dem på begge sider med salt og friskkværnet peber.

Læg dem i et ovnfast fad.

Rist champignon og porrer i fedtstof på samme pande, lad det svitse lidt, krydr og hæld over mørbradbøfferne.

Kog panden af med (madlavnings)fløde + evt. mælk (se # 2), ketchup, chilipulver, salt og friskkværnet peber. Hæld saucen over kød og grønsager.

Fjern frøstolen i peberfrugten og skær den i ringe. Læg ringene øverst som pynt (se # 3).

Stil i en 200 grader varm ovn på NEDERSTE rille i ca. 20-30 minutter.

Server med kartofler, ris eller pasta og gerne med grønsager/salat + evt. brød/flute til.

# 1:

skyl flasken med madlavningsfløde af med mælk

# 2:

Hvis du fortynder (madlavnings)fløden med mælk, så rør et par teskefulde maizena ud i lidt vand og kog det med i saucen på panden, så det hele jævner lidt.

# 3:

Retten kan forberedes hertil og så bare stilles i ovnen når gæsterne kommer. Hvis det er helt koldt, skal det måske have lidt ekstra i ovnen. Læg evt. folie over hvis peberfrugterne tager for meget farve