Farsbrød med bagte løg og kartofler

Farsbrød med bagte løg og kartofler
Antal personer: 4

Ingredienser:

Farsbrød:
500  g. hakket, magert svinekød, ca. 10 % fedt
1½  tsk. salt
½  tsk. peber
1  spsk. frisk timian (evt. tørret)
1   æg
2-3   fed hvidløg (el. 1 løg)
2  dl. vand eller bouillon
1  dl. mel (60 g)
3-4  skiver bacon

Halve bagte kartofler og løg:
4   bagekartofler
4   mellemstore løg
1  tsk. olie
   salt
   evt. lidt timian

Tilbehør:
   Tomater i skiver

Tænd ovnen på 200 grader C.
Rør kødet sejt med salt, peber og timian. Tilsæt æg, presset hvidløg eller revet løg og derefter væsken lidt ad gangen.
Til sidst røres melet i, rør evt. farsen med lidt mere væske, hvis den er for fast. Farsen stilles i køleskab i min. 10 minutter.
Læg farsen midt i en bradepande og dæk med baconskiver.
Skrub kartoflerne. løg og kartofler skæres igennem og lægges med snitfladen opad rundt om farsen. Snitfladerne pensles med olie og drysses med salt og evt. timianblade.
Bradepanden stilles i ovnen i 45 minutter. Check evt. med en kødnål at kødet er gennemstegt. kødsaften skal ære klar.