Farsbrød med gorgonzola samt hasselnødder og bacon

Farsbrød med gorgonzola, hasselnødder & bacon
Antal personer: 4

Ingredienser:

500  g. hakket kalvekød
1   skalotteløg
1   æg
½  dl. rasp
   salt
   peber
½  dl. hasselnødder, hakkede
100  g. gorgonzola
150  g. bacon i skiver

Tilbehør:
grøn salat med vindruer, hasselnødder og pærer i smalle både

Bland kødet med finthakket skalotteløg, æg, rasp, salt, peber og hasselnødder. Bred farsen ud på et stykke bagepapir, som måler ca 25x15 cm. Fordel derefter osten skåret i små stykker langs midten af farsen. Form farsbrødet ved at rulle kødet godt omkring osten, den må ikke kunne løbe ud. Sno til sidst baconskiverne omkring farsbrødet, og bag det i ovnen ved 200 grader i ca 35 minutter.

Skær farsbrødet i skiver, og server dem med den grønne salat og et godt brød til.