Farsbrød med gorgonzola

Kategori: Farsbrød
Senest opdateret: Torsdag, 7. januar 2016 22:31
Visninger: 537
Farsbrød med gorgonzola
Antal personer: 4

Ingredienser:

500  g. hakket svine- eller oksekød
2  spsk. mel
1   æg
1/4  l. piskefløde

2   finthakkede løg
1  glas eller 250 g friske finthakkede champignoner
70  g. koncentreret tomatpuré
1  tsk. hvidløgssalt
   groftkværnet peber

15  g. smør
150  g. gorgonzola
150  g. mozzarella

Tilbehør:
ris eller pasta

Ovnen indstilles på 200 grader C.
Et ildfast fad smøres.

Farsen røres med mel, tilsæt æg og rør, og til sidst røres halvdelen af fløden i.
Tomatpuré, hvidløgssalt/hvidløg, salt, peber røres i og til slut løg og champignoner.
Det formes til et brød og lægges i fadet. Smør fordeles over farsen sammen med gorgonzola og mozzarella. Resten af piskefløden hældes over.
Fadet sættes på midterste rille i ovnen ca. 60-75 minutter.
Farsbrødet serveres i skiver med ris eller pasta til.

Tips:
Du kan også lægge halvdelen af farsen i fadet, lægge gorgonzolaen herpå og så fordele resten af farsen herudover, og så drysse mozzarellaen ud over.