Jaras cypriotiske farsbroed

Jaras cypriotiske farsbrød
Antal personer: 4

Indsendt af: jara

Ingredienser:

500 gr. hakket svinekød (kalkunkød og kalvekød kan også anvendes)
1 stort løg
50 gr. soltørrede abrikoser
100 gr. peberfrugter på glas i strimler (kan erstattes med friske)
40-50 gr. mandler
2 spsk. hele allehånde
2 spsk. tørret mynte (gerne et bundt frisk mynte hvis muligt)
1-2 spsk. Kabsa (sødligt blandingskrydderi - fås bl.a. i Bazar vest)
3 fed hvidløg
1 spsk. karry
1 bundt persille
1 æg
lidt mel
salt og peber

Løg, peberfrugt og abrikoser skæres i små tern og mandlerne hakkes groft. Allehånde stødes og persille hakkes fint. Det hele blandes til en fars der sagtens kan tåle at stå i køleskabet nogle timer så krydderierne rigtig trænger ind. Den hurtigste og mest fedtfattige måde at tilberede farsen på er at forme den til to små franskbrød der placeres i en bradepande og bages i 20-25 min. ved 190°.

Tips:
farsbrødet kan med fordel serveres med nye kartofler og Tatziki. Man kan med fordel forme farsen til små frikadeller og stege dem så de lige er til at tage med på madpakken. Hvis man ikke ønsker en sød fars kan man skifte de soltørrede abrikoser ud med soltørrede tomater.