Baconbøffer på stegte kartofler

Baconbøffer på stegte kartofler
Antal personer: 4

Ingredienser:

800  g. hakket oksekød
6  spsk. rasp
1  dl. vand
2  dl. kaffefløde
   salt
   peber
2  spsk. kartoffelmel
2   æg
   lidt timian
1  stort løg
1   lille glas champignon 170 g. drænet vægt
   smør
10  skiver bacon

1200  g. rå kartofler
   salt
   peber
2  dl. kaffefløde

Pynt:
3   tomater i skiver
   persille

Raspen overhældes med vand og kaffefløde og skal trække i 10 minutter.
Imens svitses det hakkede løg og ituskårne champignoner i lidt smør. Afsvales.
Blandes med rasp, kød, kartoffelmel, æg, salt, timian og evt. peber til en ensartet fars, der stilles koldt i en times tid.
Kartoflerne skrælles, skæres i ret tynde skiver og lægges med lidt salt i et ildfast fad. Overhældes med fløden. Steges på en rist på nederste rille i ovnen ved 200 grader C i 20 minutter.
Kødet formes til 10 ovale bøffer. Omkring hver rulles en skive bacon. Bøfferne lægges på de halvbagte kartofler. Sættes atter i ovnen, denne gang på mellemste rille og ved 225 grader C i ca.20-25 minutter, til kartoflerne er møre.

Pynt med en skive tomat og en dusk persille.