Farseret kylling

Kategori: Øvrige farsretter
Senest opdateret: Torsdag, 7. januar 2016 22:27
Visninger: 328
Farseret kylling
Antal personer: 4

Ingredienser:

1 kylling med indmad (ca. 1.5 kg)
400 g krydret flæskefars
2 skiver stribet flæsk
1 bundt suppeurter
3 skalotteløg
2 spsk. smør
¼ bundt finthakket persille
¼ bundt finthakket kørvel
1 æg
3 spsk. rasp
2 cl. cognac
2 spsk. olie
1/8 liter hvidvin
2 dl. piskefløde
peber fra kværn
salt

Først krydrer du kyllingen med salt og peber, og så skærer du hjerte og lever i små stykker.
Pil skalotteløgene, hak dem, og steg dem i 1 spiseskefuld smør, til de bliver klare. Dernæst blander du indmaden, krydderurterne, farsen, ægget, raspen og cognacen. Krydr blandingen, fyld den i kyllingen, og sy åbningen til med bomuldstråd.
Så forvarmer du ovnen til 200 grader.
Skær suppeurterne i fine strimler, før du varmer resten af smørret op i en dyb pande og vender urterne heri. Læg kyllingen i panden, og brun den på alle sider. Nu tilsætter du halvdelen af vinen og lægger flæskeskiver på kyllingen. Steg den under låg i ovnen (varmluftsovn 180 grader, gasovn trin 3) i 45 minutter, og øs jævnligt med stegeskyen.
Tag så låget af, og lad kyllingen efterbrune i 10 minutter.
Tag den ud af ovnen, og hold den varm.

Hæld resten af vinen i stegeskyen, lad den koge op, og hæld den gennem en sigte. Kog den op med fløden, og lad den koge ind, til den tykner.

Til slut skærer du kyllingen ud og anretter den på et fad.
Server saucen separat hertil.