Farseret kyllingefilet med krydderurtesauce og tagliatele

Kategori: Øvrige farsretter
Senest opdateret: Torsdag, 7. januar 2016 22:27
Visninger: 334
Farseret kyllingefilet m/krydderurtesauce og tagliatele
Antal personer: 4

Ingredienser:

6 brystfileter uden skind og ben
1  stort æg
1/2  dl. piskefløde
1/4  tsk. friskrevet muskatnød
1/4  tsk. karry
1/2  tsk. groft salt
150  g. blancheret spinat
2  dl. hønsebouillon
1  dl. piskefløde
1  tsk. kørvel
1  tsk. hakket dild
1  tsk. hakket persille
25  g. koldt smør
   salt
   peber
250  g. frisk tagliatelle
1  bk. rucola
2  store bøftomater

3 brystfileter deles i lange, tynde, flade skiver. Skiverne lægges så de lapper lidt over hinanden på et stykke mikrobølgeovnsfilm, til de danner en firkant. De resterende brystfileter skæres i mindre stykker og blendes til en fin fars sammen med æg, salt, muskatnød og karry. 1/2 dl fløde tilsættes til sidst.
Spinaten trykkes fri for væde og lægges ud over firkanten af kyllingefilet. Den fine fars "smøres" oven på spinaten. Firkanten rulles stramt sammen om fyldet, og rouladen sætes i ovnen v. 180 grader C i ca. 35 minutter i filmen. Hviler ca. 10 min. Før udskæringen fjernes filmen.

Sauce
Hønsebouillon koges ned med 1 dl piskefløde til den er jævn. Lige inden servering kommes krydderurter i saucen. Saucen tages af blusset og smør piskes i. Saucen smages til med salt og peber.

Tilbehør
Pasta koges efter anvisningen. Rucola skylles og nippes. Bøftomater skæres i kvarte, kernerne tages ud. Tomaterne skæres i tynde strimler. Lige inden servering vendes tomater, rucola og pasta i 3 spsk. varm olie. Holdes lunt.