Farsreder

Farsreder
Antal personer: 4

Ingredienser:

200 g. hakket svinekød
200 g. hakket oksekød
200 g. hakket kalvekød
salt
peber
revet muskatnød

2 løg
2 spsk. smør
2 skiver franskbrød

4 hårdkogte æg
1 æg
2 spsk. rasp

40 g smør / margarine
2½ dl. bouillon
1 spsk. maizenamel
3 spsk. tomatpure
salt
peber
½ bdt. persille

Drys det hakket kød med salt, peber og muskatnød. Pil og hak løgene. Svits dem i smørret og lad dem afkøle.
Bland dem i kødet sammen med franskbrødet, som først er udblødt i lidt vand. Rør farsen godt sammen og smag den til. Del farsen i fire store flade bøffer.
Læg de pillede hårdkogte æg på bøfferne og pak farsen omkring dem. Vend først bollerne i sammenpisket æg og der efter i rasp.
Brun bollerne i smør på en stegegryde. Hæld bouillon ved og lad dem snurre i ca. 20 minutter under låg.
Tag bollerne op, skær dem over og anret dem i en dyb skål med snitfladen opad.
Jævn saucen med melet der er rørt ud lidt vand. Tilsæt tomatpure og smag til med salt og peber, Hæld saucen ved farsrederne og pynt med små duske persille.

Tips:
Servere med kogte grønsager og/eller kartoffelmos.